Er der nogen der kan hjælpe mig med oplysninger om nedennævnte personer. Jeg har endnu ikke kunnet finde dem, og håber nu ad denne vej om det kan lykkes.
Thisted Amt, Morsø Sønder Herred, Tæbring Sogn Erich Christensen Poder blev født omkring 1781 som søn af fisker og
husmand Christen Sørensen og hustru Anne Eriksdatter i Lørslev Sogn på Mors. Han var
gift med Kirsten Nielsdatter, der var født d. 2-9-1780 som datter af
Niels Christensen og hustru Inger Thomasdatter i Helligsø Sogn i Thy. Ved folketællingerne i 1834, 1845, 1850 og 1855 boede Erich og Kirsten i Tæbring by i Morsø Sønderherred. I 1855 er han noteret som Erich Christensen Poder på 76 år, der lever som fisker, mens Kirsten Nielsdatter nu var 72 år. Efter denne folketælling forsvinder sporet af Erich og Kirsten. De er ikke fundet
døde i Tæbring Sogn eller de omkring liggende sogne. Er de efter 1855, i en høj alder
flyttet til hvor?, eller hvad er der sket? |
Ribe Amt, Anst Herred, Gesten Sogn Caroline Friederike Auguste Schütte var født i 1829 i Perleberg i
Tyskland, og hun blev gift i Perleberg i 1855 med snedkersvend Johan Christian Friederich
Wenndorf, der var født i Ranzau i Holsten i Tyskland d. 14. november 1821. De fik
datteren at Pauline Wilhelmine Friederike Wenndorf i 1855, og sammen med hende rejste de
til Danmark, og slog sig ned i Asbo i Bække Sogn, Anst Herred, Ribe Amt. I 1859 fik de
datteren Birgitte Christine Magdalene Wenndorf, og i 1861 datteren Hedvig Agnes Antonie
Wenndorf, der døde i 1868. I 1864 fik de datteren Otilde Anne Magdalene Wenndorf, der
også døde i 1868 og i 1867 datteren Otilde Anne Magdalene Wenndorf. I juni 1868 rejste
familien fra Bække Sogn til Vester Gesten i Gesten Sogn, Anst Herred, Ribe Amt, og der
fik de i 1873 datteren Hedvig Agnes Antonie Wenndorf. Herefter forsvinder hans hustru Caroline Friederike Auguste Schütte ud af billedet. Er
hun rejst til et andet sogn, eller hvor er hun blevet af. |
| Pantefoged Emil Hansen og hustru Christine Dall,
boede i Sommersted By og Sogn, Gram Herred, Haderslev Amt i 1952. Han var født d. 30-3-1884 som søn af parcellist Peder Pedersen Hansen og hustru Anne født Thomsen i Neder Jerstal. Hun var født d. 16-6-1890 som datter af arbejder Christen Christensen Dall og hustru Inge Marie f. Jensen i Bæk, Vonsbæk Sogn, Haderslev Herred og Amt. De blev gift d. 28-8-1908 i Vonsbæk kirke. Jeg mangler oplysninger om deres efterkommere. Er der nogen der er bekendt med deres børn og børnebørn? |
| Jeg eftersøger også efterkommere efter min bedstefars søskende, der alle emigrerede
til USA i slutningen af 1800 tallet. Dette ses ved at klikke på det amerikanske flag på startsiden. |
|
Hvis der er nogen der kan hjælpe mig med mine uløste spørgsmål,
|
Opdateret d. 28. marts 2006.