Erich Christensen blev født omkring 1779 som barn nummer 2 ud af en kendt søskendeflok på i alt 4, og som søn af fisker og husmand Christen Sørensen og hustru Anne Erichsdatter i Ljørslev Sogn på Mors, men han er ikke at finde indført i kirkebogen for Ljørslev-Ørding sogne. Erich havde en storesøster ved navn Johanne Marie Christensdatter som var døbt søndag d. 14. juli 1776, og da han var omkring 4 år fik han en lillebror der fik navnet Lars Christensen ved dåben søndag d. 25. maj 1783. Godt 2 år senere fik han så igen en lillebror der ved dåben søndag d. 21. august 1785 fik navnet Thomas Christensen.

Erichs far og mor Christen Sørensen og Anne Erichsdatter er på et ukendt tidspunkt flyttet fra Ljørslev sogn til Lødderup sogn på Mors, hvor de bosatte de sig i Fredsø by, og her døde Erichs far så onsdag d. 12. september 1804 i en alder af 69 år, og blev derefter begravet på Lødderup kirkegård. Ved sin død blev han kaldt Christen Poder. Kun godt 1½ år senere døde også Erichs mor i en alder af kun 58 år på Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 15. maj 1806, og hun blev så også begravet på Lødderup kirkegård.

Om Erichs opvækst vides der intet, men på et tidspunkt er hans veje blevet krydset af den jævnaldrende Kirsten Nielsdatter. Hun blev født lørdag d. 2. september 1780 som barn nummer 2 ud af en kendt søskendeflok på i alt 7, og som datter af Niels Christensen og hustru Inger Thomasdatter i Helligsø Sogn i Thy. Hun blevet døbt straks efter fødslen derhjemme, og hendes dåb blev bekræftet i Helligsø kirke søndag d. 1. oktober 1780 hvor hendes faddere var Karen Madsdatter fra Gettrup, Else Thomasdatter, Jens Christensen, Anders Galsgaard og Poul Andersen, der alle var fra Helligsø. Kirsten havde en storesøster ved navn Johanne Nielsdatter, og hun var blevet døbt søndag d. 11. maj 1777. Da Kirsten var næsten tre år gammel, fik hun en lillesøster som blev født torsdag d. 10. juli 1783, og døbt derhjemme hvor hun fik navnet Anne Nielsdatter. Hendes dåb blev så bekræftet i Helligsø kirke søndag d. 3. august 1783. To år senere fik hun igen en lillesøster. Det skete onsdag d. 23. marts 1785, og hun blev døbt derhjemme hvor hun fik navnet Maren Nielsdatter. Hendes dåb blev bekræftet i Helligsø kirke 2. pinsedag mandag d. 16. maj 1785.

Søndag d. 1. juli 1787 var der folketælling i Danmark og på det tidspunkt var Kirstens to yngste søstre ikke hjemme, så måske har de været i pleje hos andre mennesker, hvilket ikke var unormalt dengang. Det var kun hende og hendes søster Johanne der boede derhjemme.

Kirsten var nu efterhånden blevet godt 7 år gammel, da hun onsdag d. 16. januar 1788 fik endnu en lillesøster. Hun fik navnet Christiane Nielsdatter ved hjemmedåben straks efter fødslen, og denne dåb blev så bekræftet i Helligsø kirke søndag d. 17. februar 1788. Da Kirsten var blevet 9½ år gammel fik hun så en lillebror. Han blev født mandag d. 12. april 1790 og han fik navnet Søren Christian Nielsen ved dåben derhjemme straks efter. Hans dåb blev bekræftet i Helligsø kirke 2. pinsedag mandag d. 24. maj 1790.

Kirsten var nu på vej mod de 16 år, da hendes mor og far fik en efternøler, og Kirsten fik endnu en lillebror. Han blev født onsdag d. 29. juni 1796, og han blev døbt derhjemme hvor han fik navnet Peder Christian Nielsen. Hans dåb blev bekræftet i Helligsø kirke søndag d. 7. august 1796.

Søndag d. 1. februar 1801 var der så igen folketælling i Danmark, og da var Kirstens ældste søster Johanne rejst hjemmefra. Hendes 2 mindre søstre Anne og Maren var kommet tilbage til deres forældre igen, så nu boede de alle derhjemme i Helligsø by som den elvte familie.

Hvordan Kirstens tilværelse ellers har formet sig er ikke til at sige, men på et tidspunkt er hendes veje så blevet krydset af Erichs veje. De har så på et tidspunkt besluttet sig for at blive gift, men hvornår og hvor de er blevet gift vides ikke, men det må være i 1806 eller før.

Erich og Kirsten levede altså på den tid da Christian VII var konge i Danmark. De må således være blevet bekendt med de nye reformlove som kongen udstedte d. 8. juni 1787 om fæstebønders rettigheder og pligter, og som fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse, og at bønderne ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse, og endelig at træhesten, hundehullet og halsjernet blev forbudt som afstraffelsesmiddel. Også stavnsbåndets ophævelse i 1788 må de have hørt om, og givet vis også glædet sig over at der i 1791 blev det forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt. Dette kom dog ikke til at gælde for fæstehusmænd. Senere blev de så også hver for sig gjort bekendt med den nye fattiglov, der kom i 1803, og som gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis. I alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd, og der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

Erich og Kirsten bosatte sig i Tæbring på Mors, og her fødte Kirsten om tirsdagen d. 4. november 1806 en pige, som blev hjemmedøbt og som fik navnet Anne Erichsdatter. Dåben blev bekræftet i Tæbring kirke søndag d. 23. november og fadderne var Kirstine Bart, Søren Jensen, Knud ____, Christian Nielsen og Maren Nielsdatter. Alle var fra Tæbring.

Året 1808 var så året hvor Danmark fik en ny konge idet Kong Christian VII døde og Frederik VI kom derefter på tronen som landets nye regent.

Kirstens far Niels Christensen i Helligsø døde tirsdag d. 24. september 1811, og han blev derefter begravet fredag d. 4. oktober 1811 på Helligsø kirkegård.

Fra Erich og Kirsten sidst fik barn i 1806, fik de så vidt vides og i den næste periode på 6 år ingen børn, dog kan dette ikke udelukkes, ej heller evt. dødfødte børn. Men i 1812 om fredagen d. 4. december fik de atter en pige, og hun blev hjemmedøbt og fik navnet Maren Erichsdatter. Hendes dåb blev bekræftet i Tæbring kirke 2. juledag lørdag d. 26 december med Kiersten Christensdatter fra Ovtrup, Christen Thomsen, Jesper Mortensen og Niels Pedersen, der alle var fra Tæbring, som faddere.

Omkring 1814 blev der indført en landsdækkende undervisningspligt, men ikke skolepligt, for alle børn fra deres syvende år til de blev konfirmeret. Dog kunne man nøjes med skolegang hver anden dag, og fra 1. juni til høsten var i hus, skulle de ældste børn kun møde to dage om ugen. Fagrækken var religion, skrivning, læsning, regning og sang og om muligt også gymnastik.

Erich havde fået tilnavnet Poder, og det har han givet vis fået efter sin far, der også på et tidspunkt er benævnt sådan, men hvorfra det navn stammer eller om det er et erhverv, vides der intet om.

I 1815 fik Erich og Kirsten deres tredje barn. Det blev en dreng, og han blev født på årets første dag søndag d. 1. januar 1815 og døbt samme dag derhjemme. Han fik navnet Peder Erichsen, og hans dåb blev bekræftet i Tæbring kirke søndag d. 12. februar, hvor han havde ung pige Helvig Lene Nielsdatter, gårdmand Christen Knudsen samt Laurits Jacobsen og Laust Christensen, der alle var fra Tæbring, som faddere.

2 år senere skulle de så igen have børn. Det var torsdag d. 20. februar 1817. Det blev en pige, og hun blev døbt derhjemme dagen efter og fik navnet Johanne Marie Erichsdatter. Dåben blev bekræftet i Tæbring kirke palmesøndag d. 30. marts og fadderne var tjenestepige Kjersten Mortensdatter, gårdmand Bertel Christensen, ungkarl Jesper Christensen, Peder Andersen og Christen Nielsen, der alle var fra Tæbring.

I 1820 var der så igen familieforøgelse. Også denne gang blev det en pige. Hun blev født tirsdag d. 20. juni og døbt derhjemme samme dag. Hun fik navnet Karen Erichsdatter, og hendes dåb blev bekræftet i Tæbring kirke søndag d. 30. juli med husmandskone Helvig Lene Nielsdatter, gårdmand Jacob Bach, ungkarlen Jens Christensen og Peder Christian Nielsen samt pigen Anne Kierstine Sørensdatter, der alle var fra Tæbring, som faddere.

To år senere var deres ældste datter Anne blevet så gammel, at hun skulle konfirmeres. Det blev hun søndag d. 14. april 1822 i Ovtrup kirke, og hendes kundskaber var mådelige med en ringe flid og orden.

Kirstens mor Inger Thomasdatter i Helligsø døde fredag d. 14. juni 1822, efter at have levet som enke i næsten 11 år, og hun blev derefter begravet på Helligsø kirkegård lørdag d. 22. juni 1822.

Året efter om søndagen d. 16 februar 1823 fødte Kirsten så sin anden søn, og dermed sit sjette barn. Han blev døbt derhjemme dagen efter og fik navnet Mads Erichsen. Denne dåb blev bekræftet i Tæbring kirke søndag d. 27. april og fadderne var en Niels ____, en tjenestepige på Ovtrup Mark ved navn Anne Kjerstine Berthelsdatter, en boelsmand ved navn Jørgensen og en Jacob Andersen Plougmand samt skrædderpigen Mette Kjerstine Thomasdatter og Lars Hvids datter Mette Kjerstine fra Tæbring.

Erich og Kirstens andet barn Maren blev konfirmeret i 1827 i Tæbring kirke, og to år senere var det så sønnen Peder der blev konfirmeret søndag d. 26. april 1829 i Tæbring Kirke. Han rejste så derefter til Hvidbjerg som tjenestedreng, men vendte så tilbage til Tæbring sogn d. 1. november 1831. Herefter forsvinder sporene efter ham.

Erich levede nu af fiskeriet og hjemme i det 27. hus i Tæbring by havde de børnene Johanne Marie, Karen og Mads boende, da der var folketællingen tirsdag d. 18. februar 1834. Johanne Marie må derefter have været udrejst, for d. 13. juni 1835 kom hun tilbage til Tæbring igen.

I året 1837 var det så deres yngste søn Mads der blev konfirmeret. Det var søndag d. 2. april i Tæbring kirke, og præstens karakter lød på en temmelig god opførsel med antagelig kundskab.

Erich og Kirstens næstældste datter Maren, rejste fra Tæbring sogn d. 13. april 1837 til Vejerslev, hvor hun der boede hos Jens Thygesen i Vejerslev i Morsø Sønder herred. Her forelskede hun sig så i den et år yngre Jens Christian Ibsen der tjente i Øster Assels sogn, og de blev så gift i Vejerslev kirke søndag d. 12. november 1837 med husmændene Søren Iversen og Poul Svane som forlovere. De bosatte sig i Vejerslev, og kun godt tre måneder senere fik de deres første barn. Det blev en dreng, og han blev født lørdag d. 24. februar 1838. Hvis ikke før, så var Erich og Kirsten i hvert fald nu blevet bedsteforældre. Det var deres yngste datter Karen, der nu boede i Kårup i Lødderup sogn på Mors der bar den lille dreng til dåben derhjemme hvor han blev døbt Christen Ibsen Jensen, torsdag d. 1. marts 1838 på grund af sygdom, og Karens 16 år ældre kæreste Anders Jensen Væver, der tjente på hovedgården Højris i Ljørslev sogn på Mors, var med som fadder.

Datteren Johanne Marie rejste så igen fra Tæbring sogn, for d. 1. maj 1839 at arbejde som tjenestepige i Ørndrup Mark i Karby sogn, men året efter kom hun så atter tilbage igen.

Datteren Karen blev gift med sin Anders fredag d. 21. juni 1839 i Lødderup kirke, med Niels Christian Jensen og Søren Nielsen fra Kårup som forlovere. Hun var da kun 19 år gammel og Anders var 35 år gammel. Han var søn af Jens Jensen Væver og hustru Kiersten Sørensdatter i Karby på Mors, og det nygifte par bosatte sig i Kårup, hvor de kun 2 måneder efter deres bryllup fik deres første barn om søndagen d. 25. august 1839. Det blev en pige, der ved dåben i hjemmet i Kårup onsdag d. 4. september fik navnet Kirsten Andersdatter. Erich og Kirsten havde nu fået endnu et barnebarn.

Danmarks konge, Frederik VI døde om morgenen d. 3. december 1839, og derefter var det så Christian VIII der blev landets nye konge. Et voksende ønske om en ændret forfatning ville Kong Christian VIII ikke være med til, men han ville dog gerne medvirke til et større lokalt selvstyre i såvel land sogne som byer, men enevælden ville han ikke rokke ved.

Erich og Kirstens ældste datter Anne, kom i oktober 1840 tilbage til Tæbring sogn fra Ljørslev sogn, hvor hun havde været tjenestepige på hovedgården Højris i Ljørslev sogn, og rejste derefter videre d. 11. oktober 1840 til Ørndrup Mark i Karby sogn.

Hos Karen og Anders i Kårup ventede de igen familieforøgelse, og fredag d. 3. juni 1842 fødte Karen så en pige, der blev hjemmedøbt søndag d. 12. juni 1842 og som fik navnet Kirstine Andersdatter.

Erich og Kirstens yngste søn Mads Eriksen rejste fra Tæbring sogn d. 1. maj 1843 til Vestervig Kloster som tjenestedreng, og senere på året om tirsdagen d. 31. oktober 1843 rejste Karen og Anders og deres 2 døtre fra Kårup i Lødderup Sogn til Ljørslev i Ljørslev Sogn. Året efter i 1844 fødte Karen sin første søn, og dermed sit tredje barn. Han blev født tirsdag d. 19. november, og blev hjemmedøbt torsdag d. 21. november 1844, hvor han fik navnet Niels Christian Andersen. Ved denne dåb var Erich og Kirstens ældste datter Anne med som fadder til den lille dreng.

Lørdag d. 1. februar 1845 var der igen folketælling i Danmark, og da boede datteren Johanne Marie, der nu næsten var 28 år og stadig ugift, endnu hjemme i huset hos Erich og Kirsten.

Hos Maren og Jens Christian i Vejerslev fik de lørdag d. 11. juli 1846 en datter, der ved dåben derhjemme mandag d. 13. juli fik navnet Nielsine Christine Jensen, så Erich og Kirstens flok af børnebørn voksede og voksede. Datteren Johanne Marie havde nu fundet ham hun ville dele sin tilværelse med, og det var den 7 år ældre Anders Christian Nielsen der var født på Ørndrup Mark i Karby sogn, og som nu var tjenestekarl i Tæbring. Johanne Marie og Anders blev gift i Tæbring kirke søndag d. 4. oktober 1846 med Erich og gårdmand Hans Jensen Hangaard i Tæbring som forlovere. Johanne Marie og Anders bosatte sig i Tæbring.

Torsdag d. 20. januar 1848 døde Kong Christian VIII, og Danmarks nye konge blev Frederik VII.

Erich og Kirstens ældste datter Anne rejste d. 4. maj 1848 fra Ljørslev sogn som tjenestepige til Østergaard, men hvor det så er henne vides ikke.

Erich og Kirstens datter Karen var igen blevet gravid, og i året 1849 om lørdagen d. 17. februar nedkom hun med endnu en datter. Hun fik navnet Else Andersdatter, og hun blev hjemmedøbt lørdag d. 3. marts, og fremstillet i Ljørslev kirke 2. pinsedag mandag d. 28. maj 1849.

Danmark fik sin første grundlov, og den blev underskrevet af Kong Frederik VII d. 5. juni 1849.

Ved folketællingen fredag d. 1. Februar 1850 boede Erich og Kirsten nu alene i det 26. hus i Tæbring by.

Hos datteren og svigersønnen Johanne Marie og Anders i Tæbring ventede de deres første barn, og bededag fredag d. 16. maj 1851 fik de en dreng, der blev døbt dagen efter derhjemme om lørdagen d. 17. maj hvor han fik navnet Erik Christian Andersen. Denne dåb blev derefter bekendtgjort i Tæbring kirke søndag d. 29. juni 1851.

Året efter fik de hos Karen og Anders i Ljørslev om tirsdagen d. 3. februar 1852 deres femte barn, og det blev en dreng, der blev hjemmedøbt lørdag d. 7. februar og som så fik navnet Erik Andersen. Han blev fremstillet i Ljørslev kirke 2. pinsedag mandag d. 31. maj 1852. Og flokken af børnebørn fortsatte med at blive større da Karen og Anders i 1854 fik de deres sjette barn, som blev en datter, og som blev født mandag d. 27. november og hjemmedøbt to dage senere om onsdagen d. 29. november. Hun fik navnet Maren Christine Andersen og hendes dåb blev så bekræftet i Ljørslev kirke 2. juledag tirsdag d. 26. december 1854.

Igen i 1855 om torsdagen d. 1. februar blev Danmarks befolkning optalt, og da står der noteret at Erich Christensen Poder nu er 76 år, gift, født i Ljørslev og lever som fisker, mens Kirsten Nielsdatter nu er 72 år, gift og født i Helligsø. Her må man som ved flere af de tidligere folketællinger konstatere, at Kirstens alder svinger med op til 3 år, idet vi ved hun er født i 1780. Dermed er også Erichs alder måske ligeså meget forkert.

Datteren Maren i Vejerslev mistede sin mand Jens Christian Ibsen efter 17½ års ægteskab idet han døde onsdag d. 30. maj 1855 i en alder af kun 41 år, og han blev derefter begravet på Vejerslev kirkegård.

På et ukendt tidspunkt her omkring, må Erich og Kirsten have kunnet fejre deres guldbryllup, idet de jo blev gift i 1806 eller lidt før måske. Deres yngste søn Mads havde truffet den 12 år yngre pige Kirsten Christensen der var datter af gårdmand Chr. Harregaard i Helligkilde, og der blev lyst for dem i kirken torsdag 6. november 1856. Tirsdag d. 9. december 1856 blev de så gift i Sindberg kirke i Hvidbjerg sogn på Thyholm, og ved dette bryllup var Erich så deres forlover sammen med brudens far Chr. Harregaard. Derefter rejste det nygifte par så tilbage til Tæbring igen.

Hos datteren og svigersønnen Karen og Anders i Ljørslev ventede de deres syvende barn, og  torsdag d. 26 marts 1857 fik de en pige der blev hjemmedøbt straks den samme dag, og som kom til at hedde Marianne Andersen. Hun blev så fremstillet i Ljørslev kirke søndag d. 26. april 1857.

Hos datteren og svigersønnen Johanne og Anders ventede de også familieforøgelse, og onsdag d. 4. august 1858 fik de så deres næste barn der blev en pige. Hun blev hjemmedøbt straks den samme dag og hun fik navnet Christine Cathrine Margrethe Andersen. Hendes dåb blev bekræftet i Tæbring kirke søndag d. 19. september 1858, og her var Erich med som fadder.

Hos deres yngste søn og svigerdatter Mads og Kirsten i Tæbring ventede de deres første barn, og torsdag d. 30. december 1858 fik de en dreng, der fik navnet Christen Harregaard Madsen ved dåben derhjemme den samme dag. Dåben blev bekendtgjort i Tæbring kirke søndag d. 10. april 1859, og ved denne dåb var Erich også med som fadder.

Tiden gik fortsat godt for Erich og Kirsten og de havde efterhånden fået en stor familie med mange børnebørn. Onsdag d. 1. februar 1860 blev Danmarks befolkning igen optalt. Deres søn Mads boede hjemme hos dem sammen med sin kone og deres lille søn Christen i det 35. hus i Tæbring by. Erich var nu efterhånden blevet 82 år var stadigvæk fisker og Kirsten var nu blevet de 79 år. I Tæbring bys hus nummer 16 boede så Erich og Kirstens datter og svigersøn Johanne og Anders sammen med deres to børn Erik Christian og Christine Cathrine. Svigersønnen Anders er her noteret som almisselem.

Hos Mads og Kirsten i Tæbring gik det godt. Den 12. oktober 1863 fik de datteren Kirsten Marie Madsen der blev døbt derhjemme d. 13. oktober 1863 og d. 9. februar 1867 fik de sønnen Niels Peter Madsen, der blev døbt derhjemme d. 12. februar 1867.

På et ikke kendt tidspunkt efter deres sidste barn fraflyttede Mads og Kirsten og deres 3 børn Tæbring sogn og flyttede over på den anden side af Limfjorden til Skyum sogn, og Erich og Kirsten flyttede med derover til Skyum.

Mads Erichsens far aftægtsmand Erich Christensen (Poder) døde tirsdag d. 19. maj 1868 i en alder af 92 år og blev begravet på Skyum kirkegård tirsdag d. 26. maj 1868. (i KB opslag 252 står der: fader Chr. Podermester. Der forklarer hvorfor Erich havde fået tilnavnet Poder)

Ved folketællingen tirsdag d. 1. februar 1870 boede jordbruger Mads Erichsen i et hus i Skyum by sammen med sin hustru Kirsten Christensen og deres 3 børn Christen Harregaard Madsen, Kirsten Marie Madsen og Niels Peter Madsen. Mads Erichsens mor enkefru Kirsten Christensen, der nu var blevet 90 år boede også fortsat her i huset i aftægt.

Mads Erichsens mor, enkefru Kirsten Christensen døde torsdag d. 16. februar 1871 i en alder af 91 år efter at have levet som enke i knap 3 år. Hun blev begravet på Skyum kirkegård tirsdag d. 28. februar 1871.