Jens Jensen Væver må være født omkring 1757, men hvor han er født, eller hvem der er hans forældre vides ikke. Dog kan man med sikkerhed sige at hans far har heddet Jens. I det hele taget er det småt med oplysninger om ham, så hvordan hans tilværelse har været, er ikke til at sige. På et tidspunkt har han mødt hende han ville dele sit liv med, og det var den omkring 15 år yngre Kiersten Sørensdatter. Hun var født omkring 1772 i Karby på Mors, som datter af fæstebonde Søren Hansen og hustru Ellen Laustdatter, men om dem vides der endnu ikke ret meget. Det var således også i brudens hjemsogn Karby at Jens og Kiersten blev trolovet om torsdagen d. 7. november 1793. Præsten skrev at den vedlagte ungkarl Jens Jensen Væver af Ejstrup blev trolovet med den gudfrygtige pige Kiersten Sørensdatter i Karby. Jens og Kiersten blev derefter gift i Karby kirke fredag d. 6. december 1793.

Jens og Kiersten voksede altså op mens Christian VII var konge i Danmark, og de har således på forskellig måde hørt om Johann Friedrich Struensee, der blev kongens livlæge og dronning Caroline Mathildes elsker, og hvor han så i april 1772 blev henrettet på skafottet for majestætsforbrydelse, efter Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1, hvor han fik sit adelige skjold sønderbrudt, og derefter fik han sin højre hånd afhugget inden hovedet blev afhugget. Liget blev derefter parteret i fire dele, og lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden blev sat på en stage. Det var barske tider dengang.

Fredag d. 8. juni 1787 udstedte Christian VII de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, og denne fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse. Bønderne måtte ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse, og endelig blev træhesten, hundehullet og halsjernet fremover forbudt som afstraffelsesmiddel. Året efter blev stavnsbåndet så ophævet, og den skulle så afvikles over en årrække frem til 1800. Samtidig med dette overgik udskrivningen af soldater til et statsligt sessionsvæsen. I 1791 blev det så forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom derimod ikke til at gælde for fæstehusmænd.

I foråret 1794 fik Jens og Kiersten deres første barn. Præsten har dog i kirkebogen skrevet: Jens Christensen Væver og Kiris Sørens Datters Barn af Torp, men det anses for givet at han her har skrevet lidt forkert, idet der ikke er nogen anden i kirkebogen der kan forveksles med dette, og at der tit blev byttet om på faderens for og efternavn som sønnens efternavn. Det kunne tyde på at Jens Jensen Vævers far måske hed Jens Christensen Væver.

Det lille drengebarn fik navnet Søren Jensen. Det var Karen Larsdatter der bar barnet, og de øvrige faddere var Michel Jensen, Lars Jensen, Mads Christensen, Christen Nielsen, Mette Jensdatter, Sidsel Jensdatter og Marie Poulsdatter. Det er usikkert om dåben var hjemme eller i kirken i Karby.

Jens og Kirsten er derefter flyttet fra Torp til Karby, og her fødte Kirsten så i 1796 sit andet barn, og det blev igen en dreng. Han blev døbt langfredag d. 25. marts, og han fik navnet Jens Jensen. Hans gudmor var Else Sørensdatter, der muligvis har været Kirstens søster, og Niels Hansen, Svenning Dahl, Jens Larsen, Christen Jensen, Niels Larsen, Anders Christensen, Math. Larsen, Maren Nielsdatter, Marianne Nielsdatter og Maren Christensdatter var faddere.

Godt tre år senere skulle der så igen være familieforøgelse. Det var i juli måned 1799, og det blev en dreng, der blev døbt derhjemme mandag d. 8. juli og som fik navnet Hans Christian Jensen. Hans dåb blev bekræftet i Karby kirke søndag d. 11. august, og blandt fadderne var Maren Nielsdatter. Resten er ikke muligt at læse.

Danmarks anden folketælling fandt sted søndag d. 1. februar 1801, og på dette tidspunkt levede Jens Jensen Væver, der nu var 44 år som husmand med jord i Karby by som den niende familie sammen med sin 29-årige kone Kirsten Sørensdatter, og sønnerne Søren på 7 år, Jens på 5 år og Hans Christian på 2 år.

Året efter fik Kirsten og Jens så endnu et barn, idet de i april måned 1802 fik en dreng som fik navnet Niels Christian Jensen ved dåben langfredag d. 16. april 1802.

I 1803 kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

Jens og Kiersten fik så igen en dreng i foråret 1804. Han blev døbt Anders Jensen ved dåben 2. påskedag mandag d. 2. april 1804, og blandt fadderne var der en Else Jensdatter. På et ikke kendt tidspunkt herefter flyttede Jens og Kiersten så med deres lille familie fra Karby til Redsted, der ligeledes ligger på Mors, og her startede de så en ny tilværelse.

Det nye sted gav fortsat Jens og Kiersten kun drenge, idet de søndag d. 4. maj 1806 fik en dreng der så blev døbt i Redsted kirke søndag d. 15. juni 1806 hvor han fik navnet Peder Jensen, og 2 år efter fik de igen en dreng der blev født søndag d. 1. maj 1808 og han blev så døbt i Redsted kirke søndag d. 19. juni 1808 hvor han fik navnet Poul Christian Jensen. Blandt hans faddere var Lisbeth Sørensdatter og Søren Hansen af Redsted.

Endelig sidst på året 1810 fik de så deres første datter. Hun blev født onsdag d. 5. december og hun blev så døbt søndag d. 10. marts 1811 i Redsted kirke hvor hun fik navnet Ellen Margrethe Jensdatter. Kort tid efter blev deres ældste søn Søren konfirmeret i Karby kirke søndag d. 21. april 1811, selv om de nu boede i Redsted, og to år senere var det så deres næste søn Jens’ tur til at blive konfirmeret, og det blev han så søndag d. 25. april 1813, ligeledes i Karby kirke.

Tiden gik godt for Kiersten og Jens, og de ventede igen på familieforøgelse. Denne gang fik de tvillinger, og det blev både en dreng og en pige. De blev født derhjemme i Redsted fredag d. 15. juli 1814, og de blev så døbt derhjemme dagen efter om lørdagen d. 16. juli, hvor drengen fik navnet Peder Jensen og pigen fik navnet Anne Kierstine Jensdatter. Det var Maren Nielsdatter, Sidsel Sørensdatter, Søren Nielsen af Outrup, Lause Sørensen af Karby, Chresten Larsen af Redsted, Jens Rytter, Christen Lyng og Søren Nielsen af Outrup der stod faddere til de to børn. Det gik bare ikke så godt med den lille dreng, og knap 2 måneder gammel døde han så derhjemme om lørdagen d. 10. september 1814, og han blev så begravet på Redsted kirkegård søndag d. 18. september, samme dag som dåben af ham og hans søster blev bekendtgjort i Redsted kirke.

To år senere ventede de så igen på et nyt barn, og lørdag d. 26. oktober 1816 fik de så igen en lille dreng, der blev døbt derhjemme dagen efter om søndagen d. 27. oktober hvor han fik navnet Peder Jensen. Her stod bl.a. Grethe Larsdatter Møller af Redsted og Niels Larsen fadder. Dåben blev så bekendtgjort i Redsted kirke nytårsdag onsdag d. 1. januar 1817.

Således gik tiden indtil efteråret 1818, hvor Jens Jensen Væver døde i en alder af 61 år om torsdagen d. 24. september 1818 og han blev så derefter begravet på Redsted kirkegård søndag d. 4. oktober 1818. Kiersten stod nu tilbage som enke.

Søndag d. 9. april 1820 blev Kierstens to sønner Niels Christian Jensen og Anders Jensen på henholdsvis 18 og 16 år, begge to konfirmeret i Karby kirke.

På et tidspunkt omkring 1923/1924 må Kierstens søn Jens Jensen være blevet gift med den omkring 3 år ældre Johanne Nielsdatter fra Østerasfels sogn. De bosatte sig nemlig derhjemme hos Kiersten hvor de om torsdagen d. 4. marts 1824 fik en dreng der blev døbt derhjemme straks efter fødslen hvor han fik navnet Jens Jensen. Denne dåb blev så bekendtgjort i Redsted kirke skærtorsdag d. 15. april 1824. 2½ år senere fik Kiersten så igen et barnebarn, da Jens og Johanne om onsdagen d. 22. november 1826 fik en pige der ved hjemmedåben om søndagen d. 26. november hik navnet Johanne Jensdatter. Det gik bare ikke så godt med den lille pige, idet hun døde knap 2 år gammel mandag d. 20. oktober 1826 og blev så derefter begravet på Redsted kirkegård søndag d. 26. oktober 1826.

Tilsyneladende overtog Jens og Johanne på et tidspunkt husmandsstedet i Redsted, og ved folketællingen der fandt sted lørdag d. 1. februar 1834 ernærede Jens, der nu var blevet 39 år, sin familie som husmand og muremester og boede der sammen med Johanne på 42 år, og deres søn Jens på 10 år. Kiersten, der nu var blevet 62 år, levede så der som husmandsenke og aftægtskone sammen med sin datter Ellen Margrethe Jensdatter på 24 år, der levede af håndarbejde, og hendes uægte søn Jacob på 1 år. Denne Jacob blev dog først ifølge kirkebogen født dagen efter om søndagen d. 2. februar 1834 og døbt Jacob Sørensen i Redsted kirke fastelavnssøndag d. 9. februar 1834. Det var ungkarl Søren Jacobsen af Ørding Mølle der var blevet udlagt som barnefader.

Tiden gik, og ved folketællingen lørdag d. 1. februar 1845 var der ikke ændret ret meget derhjemme andet end de alle var blevet lidt ældre. Jens på nu 49 år var fortsat muremester, og deres søn Jens boede fortsat derhjemme sammen med ham og Johanne. På aftægten Boede Kiersten stadigvæk sammen med datteren Ellen Margrethe Jensdatter på 35 år og stadigvæk ugift, men hendes søn Jacob var der ikke mere. Hvor han er kommet hen vides ikke.

Efter at have levet som enke i knap 31 år, døde Kiersten så fredag d. 31. august 1849 i en alder af 77 år, og hun blev derefter begravet på Redsted kirkegård søndag d. 9. september 1849.