19xx Før
1927 var denne matrikel ejet af en P. Andresen. Hvem han var, er
ikke kendt.
1927 P.
Andresen solgte matrikel nr. 164 til fisker Hans Andresen for en
købesum på 500 kr., og denne handel blev indført i grundbogen og tinglyst d. 3.
november 1927. Hvem Hans Andresen var, kan heller ikke siges, men huset menes
opsat af Hans Andresen i 1928.
1936 Hans
Andresen solgte huset til landmand og fisker Jørgen Andresen for
en købesum på 3.600 kr. og dette blev derefter tinglyst d. 10. september 1936
og indført i grundbogen. Jørgen Andresen ejede i forvejen naboejendommen
matrikel nr. 90 Nedervej 34. Han var enkemand siden d. 18. april 1922 da hans
hustru Amalie Andresen f. Hansen Wriborg døde kun godt 51½ år gammel.
Samtidig
med at Jørgen Andresen solgte sin ejendom på Nedervej 34 solgte han også huset
her til sin datter og svigersøn Marie og Johannes Wilhelm Heinrich Heesch,
i fællesskab for en samlet købesum på 8.000 kr. plus aftægt, og handlen med
begge matrikler blev derefter tinglyst d. 2. november 1936.
1940 Jørgen
Andresen var flyttet ned til sin søn og svigerdatter Jørgen Andresen og Dorothea
Andresen på Færgevej 49 i Hardeshøj, og senere købte han huset på Østervej 12 som
han tilflyttede efter at han havde fået skøde på dette d. 13. januar 1940.
1946 Den
17. oktober 1946 blev det tinglyst at huset her sammen med Nedervej 34 var
blevet konfiskeret i medfør af lov nr. 139 af 30. marts 1946 til fordel for den
Danske Stat.
1949 Den
2. august 1949 blev der tinglyst et skøde til den Danske Stat med
kommissarius for konfiskation af tysk og japansk ejendom som
dispositionsberettiget.
1951 Kommissarius
for konfiskation af tysk og japansk ejendom udstedte et skøde på ejendommen d.
26. april 1951 til landmand og fisker Johannes Wilhelm Heinrich Heesch
og hustru Marie Heesch i fællesskab, og de fik så begge deres
ejendomme, denne her og Nedervej 34, tilbage igen.
Huset her
har været brugt som et udlejnings hus, og på et tidspunkt boede der efter sigende
en Richard Carl August Kohls sammen med sin hustru Anne Marie f. Kammann og
deres børn.
Richard
Carl August Kohls var født d. 31. januar 1905 som søn af parcellist Richard
Carl August Kohls og hustru Ellen Bendixen f. Grau på ”Stensgaard” Færgevej 10,
og han var blevet gift i Oksbøl kirke d. 28. februar 1928 med tjenestepigen
Anne Marie Kammann der var født i Satrup på Angel i Tyskland d. 17. juli 1909
dom datter af fodermester Jens Kammann og hustru Marie, der nu boede i
Nordborg.
Anne Marie og Richard Carl August Kohls fik børnene:
1966 Jørgen
Heesch solgte huset til ingeniør Frank Pedersen for en købesum på
47.000 kr., og denne handel blev tinglyst d. 25. marts 1966.
1969 Frank
Pedersen flyttede til Langesø og solgte derfor huset til Jørgen Dalvig
Frederiksen for en købesum på 80.000 kr. og dette blev der udstedt et
tinglyst skøde på d. 4. november 1969.
Jørgen
Dalvig Frederiksen var gift med Helen Dalvig, og de boede så herefter her på
stedet.
1970 Jørgen
Dalvig Frederiksen købte matrikel nr. 257 på 7951 m2 der var blevet
frastykket matrikel nr. 90 Nedervej 34 af Marie og Johannes Wilhelm Heinrich
Heesch d. 13. oktober 1970, for en købesum på 6.000 kr., og han fik derefter
dette sammenlagt med sin egen matrikel nr. 164, hvorefter nr. 257 udgik.
1990 Helen
Dalvig fraflyttede huset omkring 1989/90, og derefter boede Jørgen Dalvig
Frederiksen der sammen med Helle S. Bæk og Lars D. Frederiksen.
I sommeren 1991 boede Jørgen
Dalvig Frederiksen alene i huset, men i 1997 tilflyttede Birgit Vium huset.